I gylden satin har jeg avlet en yderst betydningsfuld han, nemlig Capranis Rethymnon.

Han er stamfar til mange af de fine gyldne som bliver vist i dag. Hans mor var den kønneste safran hun, importeret fra England, Kaysbrook Lullaby Baby. Da jeg hentede hende hjem var hun et lille pus som blev tyranniseret af 2 ældre hunner. Denne lille hun havde de største rosenbladsformede ører, man kunne forestille sig. Denne lille dumbo forvandlede sig til at være et lille myr, til en temmelig stor madame. 1700g slog vægten på hende. Hun var hjertet selv, overfor mennesker altså. Han marsvin fik en ordentlig røvfuld. I min fortvivlelse søgte jeg en han som kunne tyre hende. Kenneth Hansen og jeg havde på daværende tidspunkt et safran hobby opdræt kørende og jeg fik lov til at låne en meget garvet han, gylden satin, Beloxis Dunham. Han var ikke en super model, men de to ville kunne supplere hinanden godt. Jeg ved ikke hvad der skete, men Lullaby accepterede Dunham med det samme. Og der kom et lille kuld ud af det. Deriblandt var en lille gylden satin han. Han havde arvet hans fars ører og type.  Resten var fra moderens side.

Jeg vidste godt at han var speciel, men jeg syntes at Kenneth skulle have ham, da det var Kenneth der styrede den gyldne avl og det var ham som ville få gavn af denne dejlige han.

Siden da har Rethymnon været repræsenteret mange gange, og den dag idag... jeg kan genkende efterkommerne af ham. Hans hoved var så specielt. En efterkommer af hans linier kan nævnes DKCH Olympias Eros, DKCH Beloxis Overmars, DKCH Olympias Nestor.

Han blev aldrig champion selv, men jeg synes at han alligevel har formået at holde sig selv i live... på den rigtige måde.